Ingredienser (forret til 4 personer)

1 kg. Blåmuslinger

4 spsk. solsikkeolie

4-5 hakkede fed hvidløg

1-2 dl. Hvidvin

2 dåser hakkede tomater

salt

peber

frisk basilikum

Beskrivelse

Blåmuslingerne renses. Kassér de muslinger, som ikke lukker sig.

Svits hvidløg i olien, tilsæt tomater, hvidvin, salt og peber og lad det simre 5-10 minutter. Herefter kommer du de friske muslinger i suppen, rører rundt og lader det dampe under låg ca. 10 minutter indtil muslingerne har åbnet sig. Kassér nu de muslinger, som ikke har åbnet sig. Pynt med frisk basilikum og server med et godt brød og et glas kold hvidvin.

God appetit!