×
Registrering

Profil Informationer

Login Data

eller login

Fornavn kræves!
Efternavn kræves!
First name is not valid!
Last name is not valid!
This is not an email address!
Email kræves!
This email is already registered!
Kodeord kræves!
Enter a valid password!
Please enter 6 or more characters!
Please enter 16 or less characters!
Passwords are not same!
Bekræft betingelser!
Email or Password is wrong!

FAQ

X
  • GENERELT

  • Hvad er FAQ?

    FAQ giver dig en række svar og informationer, som forhåbentlig dækker dine spørgsmål. Skulle du have brug for andre informationer, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 96 75 12 09 eller mail info@fish4you.dk.

  • Kan jeg besøge RI468 Juli-Ane, når den er i havn?

    Ja, det kan du. Det er dog ikke ret lang tid ad gangen, at skibet er i havn. Du kan tilmelde dig vores SMS-service her, så får du besked, når Juli-Ane kommer i havn. 

  • Hvorfor skal jeg spise fisk?

    Det er der flere grunde til. For det første indeholder fisk forskellige næringsstoffer, som kan være svære at få fra andre madvarer og som kroppen ikke selv kan producere – især D-vitamin og omega-3-fedtsyrer.

    Begge er livsvigtige for os og vores helbred – både fysisk og psykisk. Det officielle kostråd er 350 g fisk om ugen. Her skal cirka halvdelen være fede fisk som sild, laks og ørred, men den øvrige halvdel skal helst være magre fisk som f.eks. torsk, sej og rødspætte.

    Læs mere om fisk i din kost på www.2gangeomugen.dk.

  • Er fisk ikke for besværligt at lave?

    Det korte svar er nej – for fisk er både sundt, nem og hurtig aftensmad. Der kræves ikke mange ingredienser for at få et indbydende og lækkert måltid – se f.eks. vores opskrifter her.  Tilberedningstiden er betydeligt kortere end meget andet og du kan spise med god samvittighed, da fisk tilfører dig sunde næringsstoffer,  indeholder livsvigtige fedtstoffer – også hvis du vil tænke på vægten. 

  • Hvordan er næringsværdien for fisk?

    Fisk er sund og indeholder masser af de gode fedtstoffer. Se skema over fiskens næringsindhold her.

    Kilde: 2gangeomugen.dk

  • PRODUKTET

  • Hvor bliver min fisk fanget?

    De fleste fisk bliver fanget i Nordsøen, men i visse perioder og tilfælde også i Kattegat og Østersøen. Vælger du laks, vil de i langt de fleste perioder af året være fra bæredygtigt lokalt dambrug i Hvide Sande, som er først på verdensmarkedet med garanteret medicin-,orme- og parasitfrie atlantiske laks. I enkelte perioder kan det være fra et andet dansk dambrug. Dette vil fremgå af produktbeskrivelsen.

    Se video fra Langsand Laks og hør forskellen mellem norsk burlaks og dansk opdræt.

    Det er skipper Verner Møller på MSC-certificerede RI468 Juli-Ane, der leverer størsteparten af fiskene i vores webshop.

  • Hvordan bliver den forarbejdet?

    Forarbejdningen sker også lokalt i Hvide Sande hos VestFisk. Så transporttiden mellem kutter og forarbejdning er absolut minimal.

    Se video fra VESTFISK her.

     

  • Hvordan tilbereder jeg fisken?

    Du finder nemme og enkle opskrifter her på siden. Tilmeld dig også på vores Facebook-gruppe her, hvor vi vil køre opskrift-konkurrencer og efterlyse vores brugeres opskrifter og tips. Der vil også være indlæg fra områdets kokke.

     

  • Kan fisken fryses?

    Ja - som udgangspunkt er alle fiskene friskfangede og kan fryses medmindre andet er anført i beskrivelsen. 

  • Hvordan tjekker jeg, at fisken er frisk?

    Kød: Fisken skal føles stiv og trykker du ned i kødet skal det springe tilbage. Fisken skal føles fast. Den må ikke føles blød og løs i kødet. 

    Lugt: Fisken skal dufte af frisk hav — lugter den af fisk, skal den ud eller retur.

    Filet: Fileten må ikke være løs, blød og gullig i kødet.

     

  • BESTILLING

  • Kan jeg selv sammensætte min bestilling eller er det kun faste sortimenter?

    Ja, det kan du – du kan enten vælge en af de kasser, som vi har sammensat til dig – eller selv vælge i udvalget. Der vil være en prismæssig fordel i at vælge de forudpakkede kasser. 

  • Hvad skal jeg gøre, hvis min bestilling ikke dukker op?

    Via PostNords Track & Trace system kan både du og vi følge forsendelsen. Du kan finde track& trace-feltet på forsiden. Skulle det ske, at din pakke ikke dukker op, skal du straks kontakte os på tlf. 96 75 12 09, så vi kan finde den bedste løsning sammen. 

  • Kan jeg afhente min bestilling i Hvide Sande?

    Ja, du kan spare fragten og hente din bestilling på alle hverdage kl. 10-12 på vores adresse. Du vil få en mail, når bestillingen er færdigpakket og klar til udlevering. 

    Du kan også bestille til afhentning på vores adresse om lørdagen i tidsrummet kl. 6-9.

  • BETALING

  • Er der prisgaranti?

    Fisk er friske råvarer, som bliver handlet fra dag til dag. Mange forhold kan gøre sig gældende i forhold til den aktuelle opkøbspris. Efterspørgsel, vejr, sæsoner osv. spiller ind på de fangster, der kommer ind. Folkene bag FISH4YOU har mange års erfaring med opkøb og bestræber sig altid på at tilbyde dig den bedste kvalitet til den bedste pris. Vi kan med meget stor sikkerhed garantere dig, at prisen er stabil hele året. Vi vil bestræbe os på at køre særligt attraktive tilbud i perioder. Derfor kan du opleve forskellige priser fra bestilling til bestilling. Vi garanterer naturligvis for de viste priser på siden, og du risikerer ikke, at prisen ændrer sig mellem din bestilling og din betaling. 

  • Kan jeg være tryg ved at handle på internettet og i jeres webshop?

    Ja, det kan du. Vi er en e-mærket webshop. Læs mere om e-mærket her.

    Du er omfattet af e-mærkets køberbeskyttelse, og du har altid adgang til e-mærkets gratis Sagsbehandling, når du handler hos os. 

    Som kunde får du: 

    • Tydelige oplysninger om webshoppen
    • Nem adgang til persondatapolitik
    • Gennemskueligt købsflow
    • Tydelige oplysninger om levering, fortrydelse og reklamation

  • LEVERING

  • Hvilken emballage kommer fisken i?

    Kravene til transport af frisk fisk er tårnhøje, da fisken pakkes direkte på is og skal kunne holdes nedkølet under hele transporten. Vi har valgt en løsning med polystyren-kassen - også dem, du kender som flamingo-kølekasser - som både er  isoleret og tæt for gennemvædning – og som samtidig kan knækkes/pakkes sammen og bortskaffes via dagrenovationen. I bunden af kassen er der en sugemåtte, som opsuger smeltevandet fra isen. Denne kan også bortskaffes via dagrenovationen. 

    Læs mere om emballage her

     

     

  • Kan jeg altid være sikker på at få min bestilte fisk?

    Som udgangspunkt kan du være sikker på, at vi er leveringsdygtige i de mest almindelige arter året rundt. Der kan dog opstå situationer som vejrforhold osv., der kan vanskelliggøre fiskeriet. I det tilfælde vil vi hurtigst muligt oplyse om dette og forsøge at finde et alternativ til dig. 

  • Hvor længe kan fisken holde sig i forsendelsesemballagen?

    Vi garanterer minimum 2 dages holdbarhed på fersk fisk (laksefilet, torskefilet mv.) (inkl. leveringsdagen), hvis fisken opbevares ved under 2°C efter modtagelse.

    Ved opbevaring på 3-5°C vil fisken være frisk et døgn efter modtagelse. Vi leverer din friske fisk i miljørigtig emballage pakket med is.

  • Er der leveringsgaranti?

    Da vi har friske leveringer hver dag, vil der være en stor sikkerhed for at du kan få leveret de varer, som vi præsenterer på hjemmesiden. Skulle det mod forventning  glippe,  vil vi straks fjerne varen på siden. Sker dette efter din bestilling – og inden levering, vil vi kontakte dig og finde det bedst mulige alternativ. 

  • Hvad gør jeg, hvis der er fejl eller mangler i leveringen?

    Så skal du kontakte os hurtigst muligt på tlf. 96 75 12 09 eller på mail info@fish4you.dk.

  • Hvad koster levering?

    Det koster kr. 49,-. Fri fragt ved køb over kr. 625,-. Du kan også spare fragten helt og afhente i Hvide Sande. 

  • Hvad gør jeg, hvis jeg ikke er hjemme?

    Vi leverer hverdage kl. 8-17. Er du ikke hjemme, stiller chaufføren kassen til dig.  Skriv ved bestilling, hvor chaufføren må afstille pakken – helst et køligt sted. Fisken er pakket på is, og kan fint holde sig, hvis du kommer hjem samme dag. 

  • Hvad gør jeg med emballagen?

    Vi kan desværre ikke tage emballagen retur, men den kan bortskaffes direkte i dagrenovationen. Dette gøres nemmest ved at skære kassen op i de 4 hjørner og klappe siderne sammen. Så fylder kassen mindst i affaldspanden. 

  • Kan jeg få leveret, hvis jeg bor på campingplads eller feriecenter?

    Ja, det kan du - men levering vil ske til receptionen - og kun på dagene tirsdag-fredag. Det er en god idé at aftale med receptionen, før du bestiller. Kender du dit pladsnumer eller husnummer, så skriv det på sammen med dit navn, så du er nem af finde frem til for receptionspersonalet.